| ![]() ![]() ![]() ![]() ÉTINCELER, verbe intrans. Étymol. et Hist. 1155 estenceler « briller » (Wace, Brut, éd. I. Arnold, 12725). Dér. de étincelle*; dés. -er. |
| ![]() ![]() ![]() ![]() ÉTINCELER, verbe intrans. Étymol. et Hist. 1155 estenceler « briller » (Wace, Brut, éd. I. Arnold, 12725). Dér. de étincelle*; dés. -er. |