| ![]() ![]() ![]() ![]() DÉGONDER, verbe trans. Étymol. et Hist. 1514 desgonter (Bouchard, Chron. de Bret., fo136a, éd. 1532 ds Gdf.); 1606 degonder (Trad. de Folengo, Merlin Coccaie, L. X [I, 263] ds Hug.). Dér. de gond*; préf. dé-*; dés. -er. |
| ![]() ![]() ![]() ![]() DÉGONDER, verbe trans. Étymol. et Hist. 1514 desgonter (Bouchard, Chron. de Bret., fo136a, éd. 1532 ds Gdf.); 1606 degonder (Trad. de Folengo, Merlin Coccaie, L. X [I, 263] ds Hug.). Dér. de gond*; préf. dé-*; dés. -er. |